ERHVERVSVIRKSOMHED ELLER HOBBYVIRKSOMHED?
Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed
Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Ved udtrykket selvstændig erhvervsvirksomhed forstås normalt fysiske personers virksomhed.
Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.
Skattepligtige, der driver egen fremstillingsvirksomhed inden for industri, håndværk og landbrug, vil normalt blive anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende.
Det gælder normalt også egen virksomhed inden for handel og service samt liberale erhverv som eksempelvis advokat, arkitekt, selvstændigt praktiserende læge, revisor etc.
At virksomheden skal være erhvervsmæssig betyder, at der skal ske en afgrænsning over for ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, er bl.a.:
- om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
- om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
- om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
- om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
- om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
- om ejeren har særlige faglige forudsætninger (fx relevant uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
- om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige indtægtsgivende erhverv
- om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
- om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods evt. hidtidigt underskud i tredjemands øjne har en potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.
Begrebet hobbyvirksomhed
Indkomsten fra hobbypræget virksomhed, der ikke opfylder kriterierne for at være erhvervsmæssig, opgøres efter et nettoprincip i statsskattelovens § 4. Indtægten er skattepligtig som personlig indkomst, men fradragsretten er begrænset til de udgifter, der specifikt vedrører virksomheden, og som kan rummes i indtægten ved denne. Der skal ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag.
Det betyder i praksis, at underskud ved hobbyvirksomhed ikke kan fratrækkes i øvrig personlig indkomst.
Afgiftspligt ved økonomisk virksomhed
Der foretages tillige en selvstændig vurdering af, om virksomheden momsretligt er en økonomisk virksomhed eller ej. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig.
Det er kun personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, der kan anses for afgiftspligtige personer. Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EU-domstolens fortolkning af disse regler.
En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.
Honorarindtægter
Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed afgrænses også over for ikke erhvervsmæssig virksomhed i form af honorarindtægter, der på den ene side ikke er optjent som led i et tjenesteforhold, men som på den anden side heller ikke er selvstændig erhvervsvirksomhed. Denne form for virksomhed, der ligesom hobbyvirksomhed betragtes som ikke-erhvervsmæssig virksomhed, beskattes også efter et nettoprincip i statsskattelovens § 4. Honorarmodtagere skal betale arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindkomsten.
Spekulation
Selvstændig virksomhed afgrænses også over for spekulation. Spekulation er salg af aktiver, som er erhvervet med den hensigt at opnå fortjeneste ved videresalg. Spekulation har altså også til formål at opnå fortjeneste, men er typisk en enkeltstående disposition, der ikke som erhvervsmæssig virksomhed udøves regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, som en systematisk handel med aktiver af den pågældende art.
Spekulationsbeskatningen er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af aktiver ikke beskattes.
Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet i spekulationshensigt skal medtages ved indkomstopgørelsen, og tab ved afståelse af aktiver kan fratrækkes i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Spekulationsbeskatningen er ophævet for aktiver, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. Afståelse af sådanne aktiver vil i stedet være omfattet af beskatningsreglerne i disse love.
Private aktiver
Principielt er indtægtens størrelse ligegyldig, men rent bevismæssigt vil en betydelig indtægt dog kunne indikere, at der er tale om salg af omsætningsformue, enten som led i erhvervsmæssig virksomhed eller spekulation, hvor udgangspunktet er, at indtægten skal beskattes.
Den skattemæssige behandling afhænger dermed af en bedømmelse af, om aktivet er rent privat, eller om det er solgt som led i en erhvervsmæssig virksomhed eller som led i en spekulationsforretning.
Det har især været handel med malerier, mønter, frimærker og antikviteter, der i praksis har givet anledning til udfordringer i relation til afgrænsningen privat/erhverv/spekulation.