HOVEDAKTIONÆRER – MASKERET UDBYTTE
Har Skattestyrelsen rejst en sag vedrørende et maskeret udbytte, tilbyder FALK HANSEN advokater professionel og kompetent hjælp til dialogen med Skattestyrelsen og eventuel efterfølgende behandling af sagen ved Landsskatteretten og ved domstolene.
Vi har mange års erfaring med håndtering af sager inden for dette område, så tag trygt kontakt til os og få en hurtig og gratis vurdering af din sag.
Maskeret udbytte – dispositioner mellem selskab og aktionærer
Selskabet og dets aktionærer er selvstændige retssubjekter og kan foretage indbyrdes dispositioner, medmindre udtrykkelig hjemmel forbyder dette. I mange mindre selskaber er selskabets hoved- eller eneaktionær ansat som direktør el.lign., således at der foreligger et almindeligt ansættelsesforhold. Ligeledes vil der ofte foreligge en række øvrige fortløbende eller enkeltstående retlige relationer mellem selskab og aktionærer, f.eks. pensionsordninger, udleje af fast ejendom til eller fra selskabet, enkeltoverdragelse af formuegoder til eller fra selskabet, finansiering af selskabet ved pengeudlån fra aktionæren mv.
Sådanne dispositioner, der skaber indtægter og udgifter hos selskab og aktionær, må som udgangspunkt vurderes efter skattelovgivningens almindelige regler. Udbetaling af løn og pensioner udgør således driftsomkostninger i selskabet og skattepligtig personlig indkomst hos modtagende aktionær, udlejning udløser lejeindtægt og lejeudgift og overdragelse af formueaktiver udløser kapitalgevinst eller tab. Dette udgangspunkt er fraveget i ligningslovens § 16 E om aktionærlån, idet aktionærlån skattemæssigt sidestilles med løn eller udbytte. Læs mere om aktionærlån her
Såvel i relation til selskabets som til aktionærernes indkomstopgørelse må gensidigt bebyrdende aftaler, der skaber økonomiske fordele hos aktionæren, afgrænses fra skatteretlige udbytter efter ligningslovens § 16 A. Ligeledes må gensidigt bebyrdende aftaler, der skaber økonomiske fordele hos selskabet, afgrænses fra indskud af kapital i selskabet.
Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning?
Fra et selskab til en person
Det skattemæssige udbyttebegreb i ligningslovens § 16 A er bredt formuleret, idet et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, skattefri formueforøgelse eller indskudt kapital, og uanset om selskabet er hjemmehørende her i landet eller ej. Udbyttet kan ikke fratrækkes ved selskabets indkomstopgørelse.
Som udbytte anses ikke ydelser, som aktionæren modtager som vederlag mv. i forbindelse med en gensidigt bebyrdende aftale med selskabet (løn, leje, renter, afhændelsessum for aktiver osv.).
Har aktionæren i kraft af aktiemajoritet eller på anden måde en bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene i aftalen med selskabet afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, dvs. afviger fra markedsvilkår/markedsprisen, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren antages reelt at være en udlodning (maskeret udbytte), der ikke er fradragsberettiget for selskabet, men skattepligtigt udbytte for aktionæren, jf. ligningslovens § 2.
Udbytte der udloddes fra et selskab til en person bliver dobbeltbeskattet. Selskabet har betalt selskabsskat af det overskud, som kan anvendes til udlodning og henlæggelse, og hvis modtageren af udbyttet er en fysisk person, så skal han også betale skat – aktieindkomstskat – af det modtagne beløb.
Maskeret udbytte er et forsøg på at undgå dobbeltbeskatningen, ved at kategorisere en indtægt fra selskabet som noget andet end deklareret udbytte.
Når hovedaktionærens nærtstående bliver begunstiget af selskabet som følge af selskabet og hovedaktionærens interessefællesskab, så vil der som udgangspunkt forekomme trippelbeskatning, når der statueres maskeret udbytte. Begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses nemlig for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen. Se eksempelvis SKM2008.211.HR.
Trippelbeskatning vil ikke forekomme, hvis begunstigelsen er skattefritaget hos den begunstigede. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis begunstigelsen skal behandles som en gave til en nærtbeslægtet, og værdien af gaven er under den afgiftspligtige beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22.
Fra et datterselskab til et moderselskab
Hvis der mangler indtægter, er afholdt uvedkommende udgifter eller er handlet aktiver mellem selskaberne til under- eller overpris, så må det umiddelbart formodes at være foranlediget af selskabernes aktionærkreds, og den økonomiske fordel skal beskattes hos aktionærerne som maskeret udbytte.
Et datterselskab kan eksempelvis stille en bolig til rådighed for moderselskabets hovedaktionær. I praksis anses hovedaktionæren for at have modtaget maskeret udbytte fra moderselskabet, og moderselskabet for at have modtaget udbytte fra datterselskabet, der er skattefrit.
Eksempel
Et datterselskab fratrak administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Der var ikke en skriftlig administrationsaftale mellem parterne, og det fandtes heller ikke godtgjort, at der havde været en. Det var heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Fakturaen fra moderselskabet til datterselskabet indeholdt ikke oplysninger om karakteren eller omfanget af det udførte arbejde. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Se SKM2005.228.ØLR.
Omgørelse og betalingskorrektion af maskeret udbytte
I forbindelse med beskatning af maskeret udbytte og udlodning, kan et selskab eller en aktionær fremsætte et ønske om at ændre de aftalte vederlag i overensstemmelse med et skøn foretaget af Skattestyrelsen, jf. ligningslovens § 2, stk. 5. Ligningslovens § 16 E om aktionærlån begrænser i vise situationer dog mulighederne herfor.
Alternativt kan parterne anmode om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, så en foretaget handel går tilbage i sin helhed.
Strafferetlige konsekvenser
Skattemyndighederne rejser i en række situationer afledte straffesager i kølvandet på forhøjelser efter ligningslovens § 16 A. Det betyder, at den implicerede skatteyder udover skattesagen med risiko for dobbeltbeskatning til følge risikerer at blive mødt med en supplerende straffesag. En række skatteydere har fået større bøder på den konto og enkelte er idømt fængselsstraffe.