REGISTRERINGSAFGIFT OG LEASING AF MOTORKØRETØJER

Kort om det danske registreringsafgiftssystem

Den danske registreringsafgift er ikke en EU-harmoniseret afgift, men en national punktafgift, der imidlertid i ikke uvæsentlig grad bygger på EU-retlige principper. De fællesskabsretlige regler spiller derfor en afgørende rolle i forhold til registreringsafgiftslovens anvendelsesområde. 

Registreringsafgiften har, siden den i 1924 blev indført, i det væsentligste været værdibaseret, dvs. beregnet på grundlag af køretøjets værdi. De aktuelle afgiftssatser, progressionsgrænser samt metoder til opgørelse af køretøjets afgiftspligtige værdi er imidlertid løbende blevet ændret og tilpasset. 

Registreringsafgiften blev oprindeligt indført af hensyn til betalingsbalancen, ligesom provenuet udelukkende blev anvendt til at forbedre vejforholdene her i landet. Disse forhold har ændret sig, da registreringsafgiften i dag tjener et mere generelt fiskalt formål, nemlig at tilvejebringe provenu til den danske statskasse.

Opkrævning af registreringsafgift har imidlertid også andre afledte hensyn, herunder miljø- og færdselssikkerhedsmæssige hensyn.

Registreringsafgiften har i særdeleshed været genstand for stor politisk opmærksomhed de seneste år, hvilket har resulteret i flere væsentlige lovændringer. Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 er der – på baggrund af en politisk aftale om en ”Grøn omstilling af vejtransporten” – bl.a. gennemført en delvis omlægning af det danske registreringsafgiftssystem, som indeholder en ny teknologineutral ordning, hvorefter nul- og lavemissionsbiler får særlige fordelagtige afgiftsvilkår. Den politiske ambition er, at der i 2030 skal være 1 mio. grønne biler i Danmark.

Finansiel leasing

Finansiel leasing er den leasingvariant, som umiddelbart bedst kan sammenlignes med almindelig lånefinansiering, dog med den væsentlige og afgørende forskel, at ejendomsretten forbliver hos leasinggiver under hele leasingperioden. En finansiel leasingaftale kan sammenlignes med et udlån, hvorved långivers incitament for transaktionen består i økonomisk fortjeneste. Finansiel leasing udgør herved et surrogat for køb med ejendomsforbehold og lånefinansieret køb med løsørepant eller anden sikkerhedsstillelse.

Finansiel leasing er kendetegnet ved at være kontrakter af længere varighed, der typisk løber over leasingaktivets forventede økonomiske levetid. Leasingkontrakterne er som udgangspunkt uopsigelige for både leasingtager og leasinggiver i leasingperioden. I leasingperioden betaler leasingtager et nærmere forudbestemt beløb, der svarer til leasinggivers samlede investering i leasingaktivet, også kaldet fuld amortisation.

Operationel leasing

Ved operationel leasing er det leasinggiver, der påtager sig det operative ansvar, dvs. ansvaret for at aktivet opfylder de til enhver tid gældende lovkrav. Serviceeftersyn og anden vedligeholdelse påhviler endvidere leasinggiver, ligesom denne har ansvaret for aktivets hændelige undergang. Herved vil indgåelse af en operationel leasingaftale fra leasingtagers synspunkt typisk være begrundet i opfyldelsen af et driftsmæssigt behov, hvorfor finansieringsbehovet således vil være sekundært.

Flexleasing – en legal leasingform

Med en flexleasingaftale betaler man som leasingtager alene en forholdsmæssig registreringsafgift, som er fordelt over den periode, hvor man leaser køretøjet. Formålet hermed er at sikre, at der alene betales afgift for den periode, som køretøjet rent faktisk anvendes i Danmark, hvilket tillige sikrer, at det danske registreringsafgiftssystem er i overensstemmelse med EU-retten.

Den forholdsmæssige registreringsafgift bliver opkrævet forud for hele den kontraktfastsatte leasingperiodes varighed. Den beregnede afgift forfalder således til betaling ved leasingperiodens begyndelse, desuagtet at leasingtager sædvanligvis betaler for brugsretten til køretøjet gennem sin leasingydelse på månedsbasis.

Afgiftspligten afhænger af køretøjets alder og udgør en nærmere defineret procentandel af den samlede afgift ”pr. påbegyndt måned”, der opgøres med udgangspunkt i leasingkontraktens startdato.

Køretøjets alder regnes i denne sammenhæng fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om dette er i Danmark eller udlandet. De relevante skæringspunkter er henholdsvis 3, 33 og 36 måneder fra første indregistrering, idet afgiften udgør:

• 2 % af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de første 3 måneder for køretøjer, der har en alder mellem 0 og 3 måneder.
• 1 % af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de følgende 33 måneder for køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder.
• 0,5 % af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned for køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder.

Reglerne om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift i registreringsafgiftslovens § 3b blev oprindeligt indført med henblik på at sikre danske leasingselskabers konkurrencedygtighed over for udenlandske leasingselskaber. Der er således i dag sikret ligestilling mellem danske leasingselskaber og udenlandske leasingselskaber, som ønsker at lease køretøjer ud til det danske marked.

Splitleasing – en legal leasingform

Splitleasing er en særlig ordning, hvor arbejdsgiveren og medarbejderen hver for sig indgår en separat aftale med et leasingselskab om at lease den samme bil. Ordningen indebærer, at arbejdsgiveren og medarbejderen hver især betaler præcis den del af de samlede omkostninger, som vedrører deres respektive andel af bilens kørsel, og at de hver især hæfter økonomisk over for leasingselskabet. Dette medfører samtidig, at medarbejderen ikke skal beskattes af værdi af fri bil, eftersom medarbejderen selv betaler sin private andel af de samlede leasingomkostninger og dermed selv bærer den økonomiske risiko ved splitleasingordningen.

De formelle betingelser

• Der skal indgås skriftlige separate leasingaftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og arbejdsgiveren samt leasingselskabet og medarbejderen.
• De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, som alle er indeholdt i leasingydelsen, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige kørsel og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometer.
• Leasingselskabet skal afregne alle udgifter, og hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet.
• Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, som parterne hver især skal betale direkte til leasingselskabet.
• Der skal løbende føres et detaljeret kilometerregnskab, der viser såvel den erhvervsmæssige som den private kørsel.

Splitleasingkonceptet har de senere år påkaldt sig en særlig interesse hos Motorstyrelsen, der i en række rejste sager har søgt en afklaring på, hvorvidt de forekommende konstruktioner og metodikker har givet anledning til at tilsidesætte leasingforholdene med de deraf følgende konsekvenser. Der hersker i denne sammenhæng ikke tvivl om baggrunden for den righoldige administrative praksis på området, da der heraf uden videre kan konstateres stor tvivl og uenighed i forhold til, hvordan og hvornår de af Skattestyrelsen opstillede betingelser er opfyldt.

Tilsidesættelse af splitleasing – de afledte konsekvenser

Hvis et splitleasingarrangement tilsidesættes som følge af manglende iagttagelse af ovenstående betingelser, udløser dette i udgangspunktet beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da medarbejderen herved har rådighed over bilen til privat kørsel.

Den skattepligtige værdi af dette personalegode beregnes ud fra en nærmere bestemt procentdel af bilens værdi samt et miljøtillæg. Beregningsgrundlaget afhænger af, om bilen var over eller under 36 måneder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren anskaffede bilen, dvs. ved indgåelsen af en bindende aftale om køb, leje eller leasing.

Som en del af den politiske aftale om en ”Grøn omstilling af vejtransporten” er der ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 bl.a. foretaget en justering af beskatningsgrundlaget med virkning fra den 1. juni 2021. Formålet med justeringen er at tilpasse beskatningen, så den tager højde for nye teknologier som f.eks. el- og hybriddrevne køretøjer, der på nuværende tidspunkt har relativt høje anskaffelsespriser. Aftalepartierne er derfor enige om, at miljøtillægget skal vægtes højere i beskatningsgrundlaget set i forhold til anskaffelsesprisen. Beskatningsgrundlaget skal derfor opgøres på følgende måde:

I perioden 2021-2025 hæves miljøtillægget således gradvist fra halvanden gange den grønne ejerafgift til syv gange den grønne ejerafgift. I samme periode harmoniseres den del af beskatningsgrundlaget, der afhænger af bilens værdi. Satsen på 25 % reduceres herved med et halvt procentpoint årligt, ligesom satsen på 20 % forhøjes med et halvt procentpoint årligt, så der fra og med 2025 kun anvendes én sats på 22,5 %.