FULDT MEDHOLD – væsentlig myndighedsfejl – genoptagelse
Jeg har i denne uge modtaget en afgørelse fra Landsskatteretten i en bemærkelsesværdig sag.
Min klient, der er uddannet psykolog, startede i efteråret 2011 som selvstændig og oprettede en enkeltmandsvirksomhed. Hun drev virksomheden ca. 1 år i et kontorfællesskab med en etableret psykologvirksomhed. Hun afmeldte virksomheden pr. 1. oktober 2012 ved Erhvervsstyrelsen, da hun gik på barsel, og da hun ikke ønskede at fortsætte som selvstændig.
Hun var fuldt opmærksom på, at hun skulle betale lønsumsafgift (en afgift for virksomheder, der sælger momsfrie ydelser). Lønsumsafgiften udgjorde 3,08 % af hendes omsætning på kr. 231.033. Ved en fejl indtastede hun omsætningstallet som afgiftskravet – men indbetalte det korrekte beløb på 7.116 kr.
Først 7 år senere medio 2019 blev hun ved et bankmøde opmærksom på fejlen, idet hun konstaterede på bankmødet, at hun ifølge sin digitale skattemappe skyldte 224.000 kr. + et stort rentebeløb.
Hun var meget overrasket, og kontaktede straks Skattestyrelsen for at få slettet kravet. Selvom Skattestyrelsen med det samme anerkendte, at kravet materielt var forkert, da hun havde betalt det korrekte afgiftsbeløb, så nægtede Skattestyrelsen at give tilladelse til genoptagelse. Kravet mod hende blev opretholdt med den begrundelse, at fristen for ordinær genoptagelse var overskredet, og at hun ikke var berettiget til ekstraordinær genoptagelse, som efter loven forudsætter, at der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Skattestyrelsen henviste til, at det var hendes egen indtastningsfejl, og at de havde sendt rykkerskrivelser. Disse rykkerskrivelser var imidlertid sendt til hendes gamle virksomhedsadresse, hvorfor hun dokumenterbart ikke havde modtaget dem. De var ikke sendt i E-boks, pr. e-mail eller til hendes privatadresse.
Vi indgav klage til Landsskatteretten og anførte bl.a., at der var tale om en helt åbenbar indtastningsfejl. Hun havde absolut ingen fordel forbundet med indtastningen, og der var tale om et betydeligt beløb, som hun ikke retmæssigt skulle betale. Kravet på mere end 300.000 kr. inklusiv renter udgjorde ca. en hel årsløn efter skat for hende i forhold til hendes nuværende lønmodtagerjob.
Heldigvis traf Landsskatteretten den korrekte afgørelse og gav tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten lagde bl.a. til grund, at Skattestyrelsen havde begået en væsentlig myndighedsfejl ved ikke at kontrollere sammenhængen mellem den fejlagtige indberetning og det indbetalte beløb.
Man kan kun undre sig over, at en sådan sag skal tage næsten 3 år at behandle.
