ARBEJDSUDLEJE OG SAGER OM HÆFTELSE FOR A-SKAT MV.
FALK HANSEN advokater har stor erfaring med at håndtere sager, hvor skattemyndighederne indtager det synspunkt, at der er tale om arbejdsudleje – og herved ikke et entrepriseforhold. Har skattemyndighederne rejst en sådan sag over for dig eller dit selskab, er du meget velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af sagen.
Udenlandsk arbejdskraft under politisk bevågenhed
Skattemyndighederne har på baggrund af en politisk beslutning fokus på at kontrollere danske virksomheder, som anvender udenlandsk arbejdskraft, og vi ser hos FALK HANSEN advokater flere og flere sager på dette område.
Udenlandsk arbejdskraft ses i særlig høj grad anvendt i landbrugsvirksomheder, bygge- og offshoreindustrien samt i restaurations- og rengøringsbranchen. Som led i den årelange indsats mod bekæmpelse af social dumping har den udenlandske arbejdskraft fået øget opmærksomhed fra myndighedernes side. Skattemyndighederne og Arbejdstilsynet kontrollerer løbende danske virksomheder, som anvender udenlandsk arbejdskraft, herunder også de skattemæssige forhold.
Det er som følge heraf særdeles afgørende, at man i en skatteretlig sammenhæng får kvalificeret den udenlandske arbejdskraft korrekt, når man som dansk virksomhed indleder et samarbejde med en udenlandsk virksomhed.

Hvornår er udenlandsk arbejdskraft arbejdsudleje?
Det kan ud fra en negativ afgrænsning konstateres, at arbejdsudlejereglerne ikke finder anvendelse i følgende tilfælde:
- Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1
- Arbejdstageren er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1
- Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem to danske virksomheder
- Aftalen om arbejdsudleje indgås med en enkeltmandsvirksomhed i udlandet
- Den udenlandske virksomhed, der stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet
- Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver
Hvor ovenstående forhold ikke er tilfældet, beror på en konkret og individuel vurdering, om en udenlandsk arbejdstager anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Der er overordnet to betingelser, som skal være opfyldt for, at reglerne om arbejdsudleje finder anvendelse:
- Den udenlandske ansatte skal stilles til rådighed gennem arbejdsgiveren for arbejde, der udføres i Danmark
- Det arbejde, der udføres for den danske virksomhed, skal udgøre en integreret del af den danske virksomhed
Der skal således være indgået en aftale mellem den udenlandske og den danske virksomhed, hvorefter den udenlandske virksomhed stiller arbejdskraft til rådighed for den danske virksomhed. Hertil kommer, at den udenlandske arbejdstager skal være ansat i den udenlandske virksomhed, ligesom det aftalte arbejde fysisk faktisk skal være udført i Danmark.
Ved bedømmelsen af, om det arbejde, den udenlandske arbejdstager skal udføre, udgør en integreret del af den danske virksomhed, henses der i praksis til den danske virksomheds kerneopgaver og -ydelser, herunder om arbejdet udføres som et naturligt led i virksomhedens drift. Højesteret har i en nyere offentliggjort dom, jf. SKM2021.639.HR fastslået, at arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virksomheden reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde.
Får en landmand opført en staldbygning, vil byggeydelserne ikke være integreret i en landbrugsvirksomheds forretningsområde. Omvendt vil ydelser i form af hjælp til arbejdet i markerne, i stalden eller lignende som udgangspunkt være en integreret del af landmandens virksomhed. Får en hovedentreprenørvirksomhed, der har til formål at opføre huse, udført byggearbejde i form af murer-, tømrer- og el-arbejde af underleverandører, vil disse ydelser ligeledes i udgangspunktet være integreret i hovedentreprenørens forretningsområde.
Uanset hvilket samarbejde, der etableres i forbindelse med anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, er det vigtigt at indgå en skriftlig aftale, som regulerer dette samarbejde. Mangel på en aftale giver anledning til efterfølgende fortolkning af aftaleforholdet med usikkerhed til følge. Det samme gælder, hvis der er uklarheder i aftalen.
Den skatteretlige subsumtion imidlertid er ikke bundet af, hvad de implicerede parter på et aftaleretligt grundlag har forpligtet sig til. Arbejdsudlejereglerne bygger nemlig på en ”substance over form”-vurdering, hvorfor det er de faktiske forhold (realiteterne), der er afgørende for, hvorvidt der i en skatteretlig sammenhæng er tale om arbejdsudleje.
De skatteretlige konsekvenser ved arbejdsudleje
vis der i en skatteretlig sammenhæng er tale om arbejdsudleje, er det – uanset arbejdstagerens formelle ansættelsesforhold i udlandet – den danske virksomhed, der er forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Af arbejdstagerens samlede bruttoindtægter udgør arbejdsudlejeskatten 30 % og arbejdsmarkedsbidraget 8 %. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er som udgangspunkt omfattet af reglerne. Skattepligten omfatter dog ikke værdien af kost og logi, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.
Det er ofte forekommende, at en ydelse er sammensat af både arbejde og materialer. Anses arbejdet for omfattet af reglerne om arbejdsudleje, er den danske virksomhed som udgangspunkt kun forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af den del af betalingen, der kan henføres til vederlaget for den udenlandske arbejdskraft. I de tilfælde, hvor der på udbetalingstidspunktet ikke foreligger den fornødne dokumentation for de faktiske lønudbetalinger, skal indeholdelsen imidlertid ske af hele fakturasummen, såfremt den danske virksomhed vil undgå efterfølgende at skulle hæfte for den manglende betaling af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det bør som følge heraf være en del af aftalegrundlaget, at den udenlandske virksomhed er forpligtet til løbende at underrette den danske virksomhed om de faktiske lønudbetalinger til de udenlandske ansatte.
Afgrænsning over for selvstændig erhvervsvirksomhed
Det er særdeles afgørende, at man i en skatteretlig sammenhæng får kvalificeret den udenlandske arbejdskraft korrekt, når man som dansk virksomhed indleder et samarbejde med en udenlandsk virksomhed. Dette bl.a. som følge af, at hvor den udenlandske virksomhed – efter gældende danske regler – kan kvalificeres som en selvstændig erhvervsvirksomhed, der udfører behørigt adskilte arbejdsopgaver, da er den danske virksomhed hverken forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat eller arbejdsmarkedsbidrag i forhold til de udenlandske arbejdstagere. Baggrunden herfor er, at der i så fald er tale om et entrepriseforhold.
Det er generelt ikke vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed – men når der samtidig er tale om udenlandsk arbejdskraft, kan der alligevel i visse tilfælde opstå tvivl om kvalifikationen. I disse tilfælde skal der foretages en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder.
Ved bedømmelsen af, om der er tale om et arbejdsudlejeforhold eller et entrepriseforhold, er det relevant at se nærmere på:
- Hvem der har retten til at instruere arbejdstageren i, på hvilken måde arbejdet skal udføres?
- Hvem der kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
- Hvem der stiller de nødvendige arbejdsredskaber og materialer til rådighed for arbejdstageren?
- Hvem der bestemmer antallet af personer, som skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
- Hvem der har retten til at udvælge den arbejdstager, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med arbejdstageren vedrørende arbejdet?
- Hvem der har retten til at pålægge arbejdstageren sanktioner, der er relateret til arbejdet?
- Hvem der bestemmer personens arbejdstider og ferier?
Det kan i disse tilfælde have betydning, hvordan der afregnes mellem den danske og udenlandske virksomhed, men det er ikke nødvendigvis afgørende. Hvis den udenlandske virksomhed af den danske hvervgiver afkræver et vederlag, der udgør vederlaget og øvrige personaleomkostninger til arbejdstageren uden nogen avancemargin eller med tillæg af en avancemargin, der er beregnet som en procentdel af vederlaget og øvrige personaleomkostninger, taler dette i retning af et arbejdsudlejeforhold. Hvis den betaling, der er afkrævet for tjenesteydelserne, omvendt ikke har relation til vederlaget til arbejdstageren, eller hvis dette vederlag kun er en af mange faktorer, der indgår i kontrakten, taler dette derimod i retning af et entrepriseforhold.
I en nyere afgørelse fra Skatterådet, jf. SKM2019.554.SR havde et selskab, som driver frugtplantage, indgået en kontrakt med en udenlandsk tjenesteudbyder om at opsætte og nedtage væksttunneller. Spørgsmålet i sagen var, om dette arbejde var omfattet af reglerne om arbejdsudleje eller udført som selvstændig erhvervsvirksomhed. Der var tale om et årligt tilbagevendende arbejde, der indgik i arbejdet med at frembringe frugt.
Da frugtplantagen ikke siden 2010 selv havde udført dette arbejde, og da den udenlandske tjenesteudbyder havde speciale med levering af løsninger inden for bl.a. frugtavl og gartneri – herunder drivhuse og forskellige former for væksttunneler – fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at arbejdet var udskilt fra frugtplantagen og udført som selvstændig virksomhed af den udenlandske tjenesteudbyder.
Skatterådet henså bl.a. til, at det fremsendte kontraktudkast indeholdt en bestemmelse om betaling af en fast pris for en nærmere defineret opgave, der skulle udføres i et bestemt tidsrum, hvor den udenlandske virksomhed havde påtaget sig en økonomisk risiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Den udenlandske tjenesteudbyder bestemte selv antallet af medarbejdere, der skulle anvendes til arbejdet, ligesom den udenlandske tjenesteudbyder selv medtog de nødvendige arbejdsredskaber, herunder bl.a. traktorer.
I den pågældende sag var den danske virksomhed derfor ikke forpligtet til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af honoraret, ligesom den danske virksomhed ikke hæftede for den manglende betaling heraf over for de danske skattemyndigheder.
Kontakt FALK HANSEN advokater
Har du spørgsmål til, hvordan den udenlandske arbejdskraft du eller dit selskab gør brug af skal kvalificeres i en skatteretlig sammenhæng, er du meget velkommen til at kontakte os – vi kan hjælpe dig med kontraktuelle spørgsmål af enhver art.
FALK HANSEN advokater har endvidere stor erfaring med at håndtere sager, hvor skattemyndighederne indtager det synspunkt, at der er tale om et arbejdsudlejeforhold med deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Har skattemyndighederne rejst en sådan sag over for dig eller dit selskab, er du meget velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af sagen.